Til dig

Jeg fremmer bevægelsen hos dig som passioneret rytter så du optimerer din kropslige bevægelighed for at give dig friheden til det aktive liv du drømmer om.

Fra spændinger til fri bevægelse.

  • Jeg bruger enkle teknikker til holdbare afbalanceringer af kroppen
  • Jeg laver en hurtig identifikation af spændinger og ubalancer i kroppen.

Teknikker

Kranio sakral terapi er en simpel teknik, hvor man med lette tryk udjævner spændinger og restriktioner i vævet. Den kan bruges på alt væv, men benyttes oftes på knogler og er udviklet primært med henblik på kranieplader og rygradens knogler og led. Kranio sakral terapi er yderst effektiv og afspænding af et enkelt led kan have stor effekt på hele bevægelses apparatet.

Funktionel Indirekte teknik er en teknik hvor man med hænderne scanner kroppen for det sted med størst spænding og derfra nulstiller den med en let berøring. Dvs man søger efter roden til kroppens største spænding på daværende tidspunkt, afbalancerer spændingen og husker kroppen på hvorfor den helst skal søge tilbage til den tilstand, for at sikre at spændingen ikke vender tilbage igen.

Myofascie release er en blid teknik hvor man udstrækket det øverste væv, for at kroppen selv derfra vil slippe de spændinger og restriktioner der ligger i det dybere væv. Det er en holdbar teknik hvor man hurtigt mærker en stor afspænding i hele kroppen.

Akupressur er en teknik fra den kinesiske sygdomslære på linje med akupunktur, dog uden nåle. Hvor man afbalancere kroppens ubalancer ved at justere energi flowet i kroppens meridian baner. Det er en effektiv teknik der kan skabe ro i hele kroppen og hjælpe med større og især ældre ubalancer, så de ikke kommer igen. Jeg bruger en powerlaser 500 til akupressur, da det giver en hurtigere afbalancering af det pågældende punkt.

Laser er en vel dokumenteret teknik, hvormed man med en medicinsk laser, jeg bruger en powerlaser 500, kan afspænde og fremskynde regenerering af raske celler i det område hvor laseren benyttes.

Massage giver en afspænding af musklerne i det pågældende område, og kan derfor hjælpe til at løsne op for evt spændinger i knogler og andet væv. Det kan bruges både for at hjælpe kroppen af med eventuelle affaldsstoffer og som wellness for at forhindre overanstrængelse af sener og led.

Reiki er en teknik hvor man lægger hænderne på forskellige positioner på kroppen for på den måde at optimere energi flowet i kroppen.

Japansk lifting er en teknik hvor man ligesom zoneterapi, afbalancere kroppen ved at stimulere forskellige punkter i ansigtet. Det virker rynkereducerende og fremmer energi flowet i hele kroppen.

Lymfedrænage er en teknik hvor man ved at stryge huden i ansigtet for skabt en udrensing af hele kroppen. Det er utroligt afslappende, det virker udrensende på hele kroppen og giver en fantastisk glød til hele ansigtet.

Hypnoterapi er en terapi form hvor jeg guider dig ned i en afslappet sindstilstand, så vi sammen kan finde årsagen til din mentale udfordring og få den fjernet permanent.