Qigong

bevægelseQigong er en ca 5000 år gammel kinesisk form for bevægelse der alle dage har været beregnet på at hjælpe kroppen til at vedligeholde den frie bevægelse.

Der er ca 3000 forskellige typer af qigong (Tai chi er fx en af dem). Jeg praktiserer og underviser i en Daoistisk qigong (Daoistisk betyder i dette tilfælde naturbaseret og har intet med religiøsitet at gøre).

Jeg vil her give et par versioner af hverdagen for hvorfor jeg føler qigong hjælper mig og min krop

En simplificering af qigongs historie:

For ca 5000 år siden opdagede “the wu people” der var et shamanistisk folkefærd i Kina, at deres kroppe fik det bedre af at  de ved at imitere visse dyrs bevægelser. Vi kan vist kun i dag sige ja til at hvad der den ene dag er sundt er den næste sikkert giftigt, men siden disse bevægelser har overlevet ca 5000 år er der teoretisk set noget om det…….

Qigong er blide bevægelser af kroppen der er beregnet til (den form jeg dyrker) at løsne energibanerne i kroppen, så vi opnår fri bevægelse af kroppen og udrensning af vores organer. man har fundet t de 12 regulære meridianer ligger sammenfaldende med de større fascie linjer vi har i kroppen (se nedenfor om fascierne). Disse energibaner danner baggrund for hele vores system både fysisk og psykisk. hver meridianbane er tilknyttet et organ og minimum en følelsestilstand. Meridianerne interagerer med hinanden, så hvis en side er i ubalance og ikke bliver korrigeret, vil det meget hurtigt påvirke resten af systemet. Man kan ved at påvirke kroppen fysisk i de områder der er ubalancer få opløst de pågældende stagnationer og på den måde få balance og harmoni i systemet igen.

Den Kinesiske sygdomslære har eksisteret som vi anerkender det i vesten i over 3000 år  plus….. og bliver stadigt brugt i Kina. Både akupunktur, Tui Na, Gua Sha og Qigong er en integreret del af det kinesiske sundhedsvæsen.

Den kinesiske sygdomslære fortæller os at dårligdomme af alle slags er et resultat af stagnationer i vores energisystem. Og ved at opløse disse stagnationer opløser vi eventuelle dårligdomme i systemet.

Jeg holder stadigt på at afspænding fremmer bevægelsen, og ved den frie bevægelse har vi den optimale mulighed for at  gøre de ting vi ønsker.

Den kropnødede version:

Fascier er det bindevæv der holder vores krop sammen og muliggør de bevægelser vi laver i hverdagen. Men de vil ligesom resten af vores system blive påvirket hvis vi enten ikke bruger dem optimalt eller overanstrenger dem. Den menneskelige krops reaktion på ydre påvirkninger er oftest at trække sig sammen for at bedre kunne modstå de strabadser vi udsætter os selv for i løbet af vores liv. Mennesket tilpasser sig og heldigvis for det. Fascierne er et forholdsvis nyt fænomen i anatomien. Fascien er det væv der omslutter alt i kroppen, fra knogler til organer til muskler til led og vi har nu konstateret at det er et stort væv, der fordi det hænger sammen kan påvirke hele kroppen. Eksempelvis; en sammentrækning af fascien i vores ene hofte kan mindske bevægeligheden i den en skulder. Vi ved derudover at fascien er utrolig tilpasselig og det er både godt og skidt. Her er et link om fascien hvis man har lyst til lidt visuel input https://www.youtube.com/watch?v=aB5iGxAFCWs. Vi “ved” derudover at kroppen automatisk installerer en forsvarsmekanisme ved minimum 3 gentagelser af et “angreb”, dette gælder  både fysisk og psykisk. Det psykiske kan vi enten tale os selv ud af eller forhåbentlig vis installere bedre reaktionsmønstre efterfølgende. de fysiske er lidt sværere, men ved at strække vævet blidt i det pågældende område kan man opløse eventuelle knuder og sammenfiltringer. Der forskes en del i hvilke sammenhænge disse bindevævsbaner har på resten af kroppen.

Min personlige holdning:

Vores krop er der for at vi kan bruge den, det betyder ikke at vi skal overbelaste eller udnytte den, men at vi kan med fordel vælge at arbejde med det vi har. Jo vores krop kan mere end vi tror den kan, men det betyder ikke at den kan holde til at vi gør presser den dag ud og dag ind. Der er stor forskel på bevægelighed og overbelastning.

Jeg er en aktiv pige og har altid være det (det er i hvert fald det jeg hører). Jo de 25 kg’s fodersække mv er tungere nu jeg er 40+ end da jeg var 20. Men jeg brækkede også min overarm for ca 10 år siden og har derfor ikke slæbt dagligt så meget som jeg ellers var vant til. Jeg svømmer heller ikke i nærheden af så hurtigt jeg gjorde da jeg gik til elitesvømning regelmæssigt. Min pointe er at hvis du ikke bruger din krop længe nok, kan den heller ikke længere holde til det samme. Jeg kan efter bare et par måneder med regelmæssig qigong mærke en stor forskel på både min vejrtrækning og min styrke. Jeg kommer automatisk længere ud i rækkevidden af mine bevægelser og jeg kan holde dem længere. Nej jeg er ikke stærkere nu end jeg var da jeg var 20, men det er heller ikke pointen. Pointen er at jeg har en friere bevægelse nu end jeg havde for 6 md siden. Hvem ved hvor jeg er om 2-3 år. Jeg gør det jeg gør dagligt fordi jeg kan mærke at det er godt for min krop. og jeg er også ved at kunne skelne mellem hvornår det er mig der har en mental modstand på det og hvornår det er min krop der ikke vil have det længere.

 

God Qi til alle og et håb om at afspænding fremmer bevægelsen, så vi alle kan få den ridetur vi går og drømmer om 😉

Her er et link til en ca 118 år gammel qigong mester der udfører en af hans daglige qigong serier. Jeg synes det er inspirerende….https://www.youtube.com/watch?v=aB5iGxAFCWs